Stem på DIKU Fagråds kandidater til Univalget!

Der er Univalg på KU, og det er dermed tid til at vælge, hvem der skal repræsentere dig og dine medstuderende.

Derfor skal du selvfølgelig stemme på en af DIKU Fagråds kandidater, så vi får de bedste mulige vilkår som studerende på DIKU.

Er det ikke overbevisende nok, kan du her få et overblik over valget og de kandidater, der er indstillet eller støttet af DIKU Fagråd.

Studienævnet

I Studienævnet for Matematik og Datalogi arbejdes der med bl.a. kursusbeskrivelser, studieordninger, uddanelsesevalueringer og dispensationsansøgninger.

Det er i år fredsvalg til studienævnet! Det betyder at det kun er de fire kandidater fra DIKU Fagråd der har stillet op til DIKUs fire pladser.

Det er dog stadig vigtigt at stemme til de andre to valg der også har betydning for DIKU.

DIKUs Studienævnsrepræsentanter 2026

Andreas N. Holm Msc, David Juul Tillge Msc, Konrad Lindebjerg Bsc, Charlotte L. Christensen Msc

Akademisk Råd

Akademisk Råd har til opgave at rådgive dekanen på SCIENCE om fordeling af penge, strategi inden for uddannelse og forskning samt andre akademiske forhold.

Som del af SCIENCErådet støtter vi spidskandidaterne Signe, Sonja og Emilie. Her er også flere kandidater fra DIKU på støttelisten som du kan sætte dit kryds ved!

Bestyrelsen

Universitetsbestyrelsen er den øverste ledelse på KU. De tager alle de store beslutninger der dækker over hele KU. Hvert år vælges der en studerende til 1 af 2 studenterpladser.

Som del af Studenterrådet støtter vi selvfølgelig spidskandidaten Emma! Du kan også her finde DIKUfanter på studenterrådets støtteliste.

Stem på Emma til bestyrelsen!